selvom dagen måske startede på haltende ben, kom den godt fra start. Natten var lang, og morgnen kort. Men når jeg får serveret rundstykker og basser, næsten på sengen, så kan jeg klare en del. Sikke en hyggelig morgen.
Ved ikke om det er tankerne der køre i hovedet, eller den manglende mængde søvn, der påvirker at hvoedet er lettere træt nu.
Men når jeg ser tilbage på denne pragtfulde solskins dag, ser jeg tilbage med glæde.
Nåede af få bagt rugbrød, så der atter igen er lidt at tage af i fryseren. Der er bare noget hyggelig og hjemlig ved at stå i køkkenet og bage rugbrød, mens solen skinner og fuglene synger uden for.
Fik gået en tur med Nemo, så lang at han knap nåede hjem. Stakkels små ben. Må vist til at se om de kan komme lidt i træning. Men når jeg nu er kommet igang, så er det bare så svært at stoppe turen rundt i vores lille by. Bare gå og lade tankerne flyve, nyde vejret, omgivelserne, og bare den frihed at det er mulighed for frit at kunne bevæge sig rundt.
Det er skønt at komme ud at se alle forårets farver der spreder sig stille og rolig. De er vidner om at der er håb forude. De står alene og i flok, men uanset, så er de fantastiske og vækker alle glæde i en.
Selvom jeg måske følter mig lidt som dåsen under kranen.... lettere presset til tider. Men hvad er livet, hvis det ikke udfordre os fra tid til anden. Det er jo der vi vokser som personer. Der hvor vi viser vores styrker og svagheder. Svagheder er jo nødvendigvis ikke negative, bare sider af os selv som vi skal være bevidse om og anerkende.
Så var dagen i dag, også den dag, hvor jeg fik syet Karls første sommertøj. Der var ellers lidt start vanskeligheder, da maskinen ikke rigtig ville som jeg ville. Men så er det jo godt at have en mor med pillefinger.
I stedet for at lukke folk ude og lukke af for nye glæder og nye oplevelser, så er man nød til at give rum og plads. Vise tålmodighed og vente på det som man Virelig vil have. Hvad er livet hvis man ikke kæmper for det man virlig ønsker, det man virkelig vil have. En lille kamp. At vente og udvikle sig i ventetiden. Hvad er det gjort op mod, hvad der venter en resten af livet. Vis tillid. Vis omsorg. Vær ærlig over for en selv. Så tror jeg på vi alle kommer meget langt i livet. Det er mit håb
Ingen kommentarer:
Send en kommentar