fredag den 18. december 2009

det kimer snart til julebal



Såååå er det endelig jul - jul igen.

Juletræet er kommet ind og er pyntet. Tror jeg har det flotteste juletræ, som man kan ønske sig. Det er pyntet med masser af kærlighed om omhu - af to tre-årige Prinser. Karl syntes dog ikke det var videre intressant, men han holdt dog ud. Men når ret skal være ret, så var det hans kammerat, som lagde mest i at få træet pyntet. Hvor var det fantastisk, at se på, hvordan den lille dreng kunne gå rundt om juletræet, for at finde den HELT rigtige plads til lige netop det pynt, han nu havde fundet i kassen. Er fuldstændig tosset med alle mine klaser af pynt på træet.
Da kammeraten skulle hentes kom hele familien lige til jule-kaffe-afslutning. Det var super hyggelig, at sidde og snakke lidt, mens alle ungerne randte og legede. Elsker besøg - men hvem gør ikke det.

Alle har rost vores honningkagehus. Selv mener jeg, at have fundet mit sande kald som honningkagehusbager...... ikke mere Florence Nightingale. Tror bare ikke jeg kan holde det. Kommer nok til at savne alle mine skønne kollegaer og flowet på afdelingen. Må tage nogen honningkager med derop i stedet.



Tror det var en lidt blandet succes med at hjælpe med at pynte honningkagehuset. De ville meget hellere spise slikket. Så gik lidt på kompromis. Men de var rigtig stolte, da huset skulle vises frem - selvom Karl ikke kan forstå, at vi ikke skal spise det.

Men hvilken dag at stå i køkkenet i. Står med Barry White i baggrunden, sneen der daler uden for, og duften af honningkager. Nu skal der gerne være nok til julehyggedag.

Fik sendt nogen med min mor ud i butikken, så ALLE de kunder der kom i dag, kunne få lidt julegodter med på vejen.

onsdag den 16. december 2009

kan det blive mere fantastisk

endelig kom den længe ventet sne. Hvor er det fantastisk, at komme kørene ned at gangene på et "sovende" sygehus, kigge ud af vinduet, og se store flotte snefnug falde. Kunne slet ikke vente med at komme hjem, og ud i sneen. Selvom det lige kom til at betyde, at vi måtte aflyse en tur til Odense - over til Oldefar, men ham smutter vi over til en anden dag.

Dagen begyndte med julebanko på arbejdet - og ved ikke hvilken kosmisk uorden der var i kaffestuen, men jeg fik banko hele to gange, samt tre sidegevinster. Så da jeg skulle cykle hjem, var der læs på - da julegaven fra overmor og overfar også var blevet uddelt. Men det gik, også selvom det næsten tog 1 time at komme hjem.

Fik rørt dej til honningkagehus, som jeg håber vi kan nå at pynte i morgen, hvor Karl har sin gode ven med hjem fra Børnehaven. Er lidt spændt på om det lykkes - om det kommer til at stå, eller braser. Kun tiden vil vise.










Efter en kort middagslur, med en Taske (nissen fra Børnehaven), en lidt sløj dreng og undertegnet. Gik turen ud i sneen. Kælken blev lastet med et stykke skøn dreng, og så gik turen ned i skoven, hvor der kunne kælkes. Hold op, hvor sådan en kælketur kan kilde i maven, og bare gøre en helt glad indeni.








Da vi nåede det lille hjem igen, var det som to frosne mus - den ene mere end den anden. Så Karl blev pakket ind i diverse tæpper og sat foran fjernsynet, for at få varmen, mens jeg gik i køkkenet.

Resten af aftnen gik med at få flyttet om - har nu endelig fået mit store skab væk fra forgangen, så nu er der kommet plads. Super skønt. Men det gav lige en masse oprydning. Men er næsten kommet på plads. Resten må vente til i morgen - skal jo også bare være færdig inden onsdag. Hvor svært kan det være?!

Kom også lige til at tænke på, at jeg havde glemt at skrive hvad Taske havde lavet..... så gennemrode huset, for at finde bogen, opdage at min printer strejker, og få skrevet et par linier. Nu sover den famøse Taske i Karls bondegård, og det hele er klar til i morgen.

Men sikke en skøn dag. Travl, men fantastisk smuk. Det bliver simpelhen bare ikke bedre - masser og masser af sne. Indbyder til bare at være ude og hygge, lege og finde det indre barn frem. Derefter hjem og varme sig, og mere hygge.

søndag den 13. december 2009

weekend i julens tegn



Kan kun ånde lettet op over en fantastisk weekend, der nu er overstået. Den har stået i hyggens tegn - og i denne forbindelse på bedste danske vis, har maden været en væsentlig del af det hele. SÅ nu sidder jeg så tilbage med en godt fyldt mave, og masser af gode oplevelser med en masse fantastiske mennesker.
Det hele startede fredag med julefrokost med arbejdet - og hvor var der enorm meget mad, og det hele smagte skønt. Det er altid en fordel ved at komme ud at spise med 30 som har sammensat maden, alt er nyt og alt er lavet med omtanke. Men hold op hvor kan knap 30 sygeplejersker snakke og grine. Tiden fløj af sted, og inden jeg havde fået set mig om var klokken over midnat, og var egentlig ikke klar til at tage hjem, men Prinsen skulle til dans næste dags formiddag. Så hjem og i seng.
Dansen fik vi overstået, og hvor var han dog stolt - nu kunne han selv huske noget af det, og var ikke længere så ked af, ikke at kunne følge med. Gruer lidt for denne perfektionisme han nogengange afslører; men kan ikke andet end at vente og se hvad der sker. Men super hyggeligt, og selv jeg fik pulsen op og blev træt. Mon der var anden påvirkning?!
Nåede lige hjem, sove og pakke en taske, inden vi blev hentet til den næste julefrokost. Endnu engang med masser og masser af mad. Tænkte på hvor fantastisk det måtte være for Karl, bare at kunne vælge og vrage. Spiste en masser laks og rejer. Mors dreng, det er og bliver han. Men sulten i seng gik han ikke, og slikskålen som de fik efter maden, blev heller ikke tømt. Der var ikke mere plads i de små maver. Skønt at vide, at de spiser aftensmaden, og ikke kun snupper det søde. Så ved man, at der er noget som er lykkedes for en.
Søndag kom vi hjem lige inden en middagslur, og så stod den på hygge med juletræ, julemand og juledans nede ved Karls dans. Han var noget imponeret over juletræet, der gik helt op og rørte loftet. Hvis jeg skulle komme med et meget skævt øjemål.... måske en 5-6 meter. De mange folk klarede han i stiv arm. Men nu er trætheden kommet over det lille hjem, og der skal bare slappes af.

mandag den 7. december 2009

sande juleglæder









Syntes let jeg i denne travle juletid, kan komme til at rande rundt om mig selv. Hvad skal vi nå, og hvad er vigtig at nå? og ikke mindst hvordan når vi det hele.

Nu har vi fået bagt småkager, og Karl var helt vild med at hjælpe med at stikke dem ud, med sin nye kaninform. Kan ikke andet end at smile, det er jo ikke lige indbegrebet af jul. Men så længe drengen er glad og hygger sig, er det jo underordnet.

Pebernødderne fik vi bagt til Advente hygge sammen med min gode veninde og hendes søn. SÅ kunne han og Karl og lege lidt sammen. Bedstemor og bedstefar kom også, ligesom tante, morbror og fætter og kusine. Så huset var fuld - og fuld af julehygge.


Vi har da også nået at være på lidt juleshopping. Desværre var vores vidunderlig frostvejr blevet afløst af en gang massiv regn. Så blev da en anelse våd, af at gå byen rundt. Men vi fandt de mest fantastiske lysestager, som nu pynter på vores sofabord - og ikke mindst nogen julegaver.






Har også i denne travle tid, fundet min blokfløjte frem - for hvorfor ikke se om jeg ikke lige kunne blive bedre til det. Kunne være meget sjovt, at kunne spille andet end "jeg har fanget mig en myg"
Karl er rigtig glad for at være med til at spille - tålmodigheden er dog ikke så stor, til at vi kan spille særlig lang tid. Han har sin egen seje grønne blokfløjte, som desværre er gået lidt i stykker i mundstykket, og jeg er ikke lige mand for at lave det. Men indtil videre går det.
Men hvor er det fantastisk, at spille. At opleve, at blive bedre til musik - den kreaktive del, som nok er blevet noget forsømt. At kunne begynde at læse noder - nok ikke på særlig højt niveau, men alligevel. Nu kan jeg begynde at synge sange jeg ikke kender, til Karls store glæde. Drømmen om at kunne spille klaver ligger godt gemt, men den kan godt fra tid til anden dukke op. Men det kræver vist lidt mere tid og en til at undervise i det.

onsdag den 2. december 2009

så fantastisk smukt




Efter en lang, men super hyggelig vagt (på godt og ondt), gik turen hjem. Hvilken glæde der kom op i mig, da jeg cyklede ned af bakken. Himlen ud over Kolding, der var præget af frost, og rød himmel. Så gør det ikke så meget at komme tidlig op. Der er bare ikke ngoet bedre, end cykle stille og rolig hjem ad, og bare nyde frosten der bider - drømmen om sne lever, og så udsigten ud over fjorden.

Har brugt dagen, på at hygge me Karl. Der var en del at ordne i huset, efter gæster og ture ud af huset. Det hele er klaret, og anden er nu i ovnen, Karl sover lidt på sofaen, og venter så bare på at komme til at se Jul i Gammelby sammen med min dejlige dreng - og det er jo helt klart hans behov, at se det sammen med sin mor

tirsdag den 1. december 2009

søg og du skal finde

Dejlig og hyggelig tur til Vejle med vores fantastiske offentlige transport middel, bussen igår. 40 min derop, og lidt over 1 time hjem. Men Karl syntes det var rigtig hygglelig, så det var tiden værd.






Fandt da også nogen is assetter, så nu kan der serveres is i andet end Karls dybe tallerkner. Det bedste af alt, var at jeg fandt dem i to forskelige farver. Nu er jagten gået ind på en farve mere.




Endnu en skøn ting ved denne tid, er hyacinterne. Måtte lige have tomed hjem, så nu venter jeg spændt på om jeg kan få dem til at springe ud. I mellemtiden, står de og pynter lidt på mit spisebord.