fredag den 15. januar 2010

hvo intet vover, intet vinder

af samme grund, vover jeg mig nu ud på farlig grund. Hvad sker der uden for husets 4 vægge. Nu har vi hygget hjemme hele december, så trænger til input fra de skønne omgivelser der omgiver husets 4 vægge. Sneen ligger dog endnu, så den tur i skoven efter grene er ikke lige endnu, men så må vi fatte kælken og hyggegå i sneen.

Alle har nytårsforsæt, og jeg har da også, og er godt igang med dem alle. Nogen nemmere end andre, men sådan er det jo altid. Men uanset hvad, så er der gevinst, bare ved at arbejde med det.

Har fattet mine kære kogebøger, og begyndt at læse dem lidt mere. Har en underlig trang til at vide mere om mad for tiden. Sund mad, god mad, mad med masser af smag og fuld af vitaminer. Vidste det inden jeg gik igang, men det er godt nok en jungle at finde rundt i. Alle har deres mening, og der er undersøgelser for flere. Så må indrømme, at jeg er kommet dertil - at intet er rigtig, kun for den enkelte. Vi er jo, heldigvis, som mennesker også forskellige. I hele dette madforløb, nyder jeg meget, at have en dreng, der ikke er kræsen, men smager på maden. Noget godt må jeg have gjort, siden jeg er velsignet med sådan en skøn dreng!!!

Nyder at have skønne venner og en dejlig familie. Dem vil jeg bruge meget mere tid på i dette år. Sørge godt for andre - giver godt tilbage

fredag den 8. januar 2010

Nyt år, nye muligheder, nyt håb





Så er julen overstået - og sikke en måned. Masser af hygge og samvær i køkken og om bordet, med venner og familie. Super skønt.

Nytåret blev tilbragt i en lille hyggelig - men kold, hytte i Skåne. Kan begynde at se, hvorfor folk er så vilde med at tage på ferie. Tror det er noget jeg skal til at gøre mere af i de kommende år. Super skøn tur, bare lave ingenting og hygge med ungerne - 4 skønne drenge (set bort fra de helt store), sne og frost minus 15 grader. Masser af dyrespor, desværre så vi først dyr, rådyr, da vi kørt hjem. Men indsatsen for at finde dem var stor. Der var nok spor, også selvom der blev talt om det måske var en forvirret gammel bondemand der gik og lavede aftryk. Men troen er der endnu - der findes elge!!! uanset hvad der bliver sagt. Må på en ny ekspedition.

og nu det nye år, fuld af nye muligheder og nyt håb for alle. Fred i verden, er vist for meget at håbe på. Men kunne starte i egen baghave og arbejde lidt på fred der. Håbe at der er mere forståelse mellem mennesker - de nære og de fjerne. Se fremad og indad.

Håber at jeg selv og sammen med Karl i det nye år, kan komme ud og besøge nogen af de skønne mennesker jeg kender på den anden side af de danske grænser. Ellers håber jeg og glæder jeg mig meget til at bruge tiden sammen med Karl, venner og familie hjemme og ude.

Rigtig godt nytår til alle