som tiden går....

nogen gange hurtig, andre gange, føles det som en snegl der overhaler en indenom. Men når nu blomme sygen aftager, og der igen kommer vind i sejlene, så er det nok vinter inden vi får set os om. Må rigtig nok indrømme, at jeg glæder mig rigtig meget. Når jeg nu allerede sidder med de lappede uldsokker og drikker den ene balje the efter den anden, hvorfor så ikke nyde alt dette mens der udenfor er det mest fantastiske og fascinerende landskab - vinterlandskabet. Selvom turen til arbejde nok bliver en del hårdere.... men kunne jo også bare lade være at flytte HELT til den anden ende, af vores enorm store by. Men nyder vores nye lille rede - og lille det er den. Men det er vores hjem. Tænk sig hvor glad det kan gøre en at have en altan og Helt 2 kælderrum.

Hvis alt går godt, ser det ud til at min dejlige hest kan få lov til at blive ved at være min. Så kan jeg jo bare drømme videre, om at vi alle en dag vil bo sammen igen. Og det skulle så helst ikke være alle i en stald. Er heller ikke sikker på at det vil vække videre begestring at han kommer om på græsplænen bag blokkene at gå. Tror der skal en del mere overtalesevner til end jeg besider, for at overbevise viceværten om at så spare han en masse tid i forhold til græsslåning.

Men selvom sommeren er ved at lukke og slukke. Så er der rart at have en masse gode dage at tænke tilbage på - både med regn og blæst.



Men tænk sig, at denne sommer er det 5 år siden Karl første gang så dagens lys. Den lille dreng som kunne ligge på maven af mig og sove, er nu slet ikke så lille mere. Meget kan man også sige, men i år blev han fejret - og hele 4 gange. Hvor var han stolt. Han var dog ikke Helt imponeret over den kagemand som jeg havde forsøgt at få til at ligne en golfmand. men må alligevel sige, at han var mere imponeret end vennerne, der bare syntes det lignede en klap kage på en plade med masser af slik. Ukulturelle børn... tsk tsk..... jeg som troede de havde fantasi - og den kunne de godt have brugt her. Men uanset, så smagte kagen, og ikke en krumme var tilbage.




Ser nu frem til igen at få kogebøgerne hevet ned og igang med at hygge hjemme i stuen. Nogen siger, jeg har for mange ideer. Det kan jeg nu ikke forstå..... jeg har bare alt for lidt tid - og den seneste tid, bare alt for ondt i hovedet. Men når det går over, og jeg får min helt egen lille giggilo til at komme og sørge for at nakken nu også gør som jeg gerne vil, så køre det hele igen. Er dog blevet overbevidst om, at selvom BMW er kommet med en ny serie 1, så går banken nok ikke lige med til det.

Men drømmenes tid er aldrig forbi.