fredag den 23. juli 2010

den skønne rensende regn


Sidder og nyder en stille aften, mens jeg kan høre regnen ramme ruden, og en frisk duft spreder sig i stuen. Uanset hvad, så er det dejlig forfriskende med en omgang regn - specielt når jeg kan få lov til at sidde og hygge i sofane. En bonus er at ryggen har det meget bedre, så der er lys forude.

Nu når jeg er alene hjemme, kan jeg mærke at lysten til at stå i køkkenet ligger på et meget lille sted. Det er ikke specielt opløftende at stå i køkkenet i 30 min, for at spise alene. Men det lykkedes mig da alligevel at finde noget nemt og lækkert i aften. Havde brug for at få tilfredsstillet smagsløgene - og det er jo fredag.

Men ellers har jeg fået lov til at låne mutties maskine HELT indtil søndag. Dejlig! så nu er syværelset hjemme fra mor flyttet ind i min stue. Kan ikke sidde der så længe af gangen. Men hvor er det en fryd at arbejde med en god maskine.



Næste projekt må hellere blive en edderkop. Karl spurgte om jeg ikke kunne sy den inden han kom hjem - og hvad gør man ikke for sit dejlige afkom. Elsker ham mere end chokolade. Så jeg skal så igang med at sy det dyr jeg er mest bange for. Det kan gå hen og blive en sjov oplevelse.

PS. Kan lige tilføje, at blonde Ikke er min nye bedste ven. Hvad er det for noget, at man skal klippe kanten af?!! hvorfor ikke bare købe Uden kant!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar