torsdag den 4. februar 2010

mere broccoli-salat

Trænger vist til en vitamin-indsprøjtning her i huset. Begge er syge, og ingen fejler det samme. Det kalder jeg dårlig timing. Men vi driver hinanden til vanvid, ved at være friske på forskellige tidspunkter - men hvad er nyt i det, sådan er det vel altid under sygdom. Er dog ikke helt sikker på, at det er lige nu, jeg skal introducere varianterne af broccolisalat og rødbedesalat for Karl. Bare han vil spise lidt - og holde det i sig, er jeg egentlig glad. Jeg selv, kæmper med at få det gennem halsen. Det er super fint, at de mandler aldrig blev fjernet - for de er da bare til enorm meget glæde, specielt her om vinteren. Hvordan skulle jeg ellers kunne være oppe det meste af natten!

Projekt mad er lige på Stand By



Men har da fået tiden til at gå hjemme med at sysle med småting. Karl har været igang med denne nye kreation. Den er endnu ikke i butikkerne, men jeg er sikker på den ville blive en super sælger. Hvis ikke andet, så hyggede han sig rigtig meget med at få lov til at tegne på en bluse - med helt specielle tusser.


Jeg derimod fandt strikketøjet, og gik i gang med en bluse til Karl. Heldigvis er han ikke så stor endnu, så det burde være overkommelig at blive færdig med den. Så kan det jo blive den første - syntes altid det ender med kun at blive halv færdig. Ja, lige undtagen med halsterklæderne. Men det er jo heller ikke den vanskeligste opskrift. Ret, ret, vrang, vrang.....








Sidder her en torsdag aften, med mit strikketøj, min the og en dreng der valgte at ligge sig til at sove kl 18 - uden aftensmad, og tænker på om livet i 30´erne minder meget om livet af en bedstemor? Strikketøj, the, madlavning..... Eller er det bare fordi Bedstemødre forstår det der med at hygge. Sørge for at det altid er godt og rart at komme hjem, at der altid er hjælp og støtte at hente. For så vil jeg ikke blinke en enkelt gang, når jeg siger, at jeg vil være stolt at, hvis Karl havde det sådan - ikke at jeg stiller store krav til en 3 årig.

Men hvorfor altid have så travlt med at komme ud, komme ud og opleve verden, se nye steder?! Hvad blev der af familien, hyggen og bare det at være, det at kunne være i sit eget selskab og sine nærmeste. Det er jo nok det vinteren er bedst til. At hygge med hinanden, enten inden i varmen, eller ude i sneen, med efterfølgende varm drikke i de hyggelige stuer.

Lad os hygge, og lad os elske - elske det vi har, i stedet for at længes efter alt det vi ikke kan få. Hvor meget er egentlig vigtig her i livet? Bilen? Huset? Tøjet? Under mig over behovet for at vise verden, hvor godt vi har det, hvor meget vi kan købe. Egentlig viser det intet om os som personer -eller måske er det præcis det det gør.

Jeg vil fortsætte med at lære mig selv at tænke stort og bredt, og takker for at have nogen fantastiske mennersker rundt om mig, der er i stand til at huske mig på, nogen gange at stoppe op og tænke over hvad der betyder noget for mig. Selvom det kan lige livet af en Bedstemor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar